Forskning i klimaændringer, jordbrug og bioenergi

Forsker for en dag, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og klimaundervisning.dk inviterede til inspirationsdag.

Du kan hente oplæggene fra dagen og opsamling på eftermiddagens diskussion på www.forskerforendag.dk eller se youtube klip fra konferencen lavet af ANTV.

Tid: Kl. 9.30 – 15.30 den 20. januar 2009
Sted: Forsker for en dag, Agro Business Park, Foulum.
Deltagere: Alle interesserede er velkomne til at deltage
Målgruppe: Gymnasielærere og andre interesserede undervisere/formidlere.
Pris: Gratis.

Med fire faglige oplæg fra forskere på Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø kommer dagens program omkring en række spændende problemstillinger i den aktuelle klimaforskning:

Klimaændringer - udfordringer og nye muligheder, ved forskningsprofessor Jørgen E. Olesen
Hvor meget bioenergi kan dansk landbrug levere og, hvad vil det betyde for miljøet?, ved seniorforsker Uffe Jørgensen
Besøg i klimakamre og semifield-anlæg, ved seniorforsker Ingrid K. Thomsen
Modellering af effekter og tilpasninger i landbruget, ved seniorforsker Mette Lægdsmand

Indslagene er smagsprøver på en række klimarelaterede forskningsområder, der har relevans for undervisningen i biologi, naturgeografi, kemi, matematik og samfundsfag. Og der vil være fokus på, hvordan du kan bruge forskningen i undervisningen.

Programmet for dagen kan hentes som PDF (369 KB). Du kan læse mere på www.forskerforendag.dk.

Tilmelding til: Anna Busch Nielsen, info@forskerforendag.dk.

Der er nu plads til max. 60 deltagere og få ledige pladser. Tilmeldingsfrist 13. januar.