Det er slet ikke så svært at få en mere klimavenlig hverdag – små tiltag og få ændringer i dine vaner kan gøre en stor forskel. Benyt disse 5 tiltag og få en grønnere og mere bæredygtig hverdag.
1. Mad
Ønsker du at være klimavenlig i din hverdag, bør du skære ned på dit kødforbrug og handle lokalt. Særligt oksekød og madvarer der transporteres fra den anden side af verden, er klimasyndere. Dertil er det også en god idé at købe færre forarbejdede madvarer.
Har du en have, en altan eller en vindueskarm kan du lave en køkkenhave og dyrke dine egne grøntsager og krydderurter. Mere lokalt bliver det ikke og du vil kunne lave et væld af lækre salater som du kan spice op med en dressing fra Spice By Spice.
2. Vandforbrug
Reducer dit vandforbrug ved at tage kortere bad og slukke for vandet mens du sæber dig ind. Du bliver ren alligevel. Sluk ligeledes for vandet når du børster tænder, så der ikke ryger unødvendige mængder vand i afløbet.
Vask dit tøj på miljøvenlige programmer med lavere temperaturer. I langt de fleste tilfælde bliver dit tøj fint rent af at vaske det ved lave temperaturer. Vaskepulver er nemlig fyldt med enzymer der sørger for, at dit tøj bliver rent.
3. Elektricitet
Er din bolig dårligt isoleret og med gamle, utætte vinduer, hvor luften fiser ind og ud, bør du både for din egen skyld og for klimaets skyld få gjort noget ved det. Med en efterisolering af dit tag samt nye vinduer, vil du opleve at få et sundere indeklima, have god klima-samvittighed og spare penge på opvarmning af din bolig.
Tjek ligeledes op på dine elektroniske apparater. Står de på standby døgnet rundt? I løbet af en nat vil dine elektroniske apparater bruge 10 % strøm ved at være på standby. Sluk dem og spar klimaet samt spar penge på din elregning.
4. Transport
Transport er en af de helt store, negative bidragsydere til klimaforandringerne. Sæt dig ned og analysér dit behov for transport. Selvom du er bilejer, har du andre muligheder for transport, som både vil spare dig penge og være gode for både miljø og klima.
Har du ikke langt på arbejde, kan du eksempelvis tage cyklen. Når du skal handle småt ind, hente børn og så videre, kan du også tage cyklen. Benyt offentlig transport i så stort et omfang du kan, og benyt kun bilen når det er nødvendigt. Miljøet og klimaet vil være dig taknemmelig.
5. Rejser
Rejser du meget med fly? Overvej om ikke godt du kan skære ned på nogle af de lange flyrejser. Skal du eksempelvis til Berlin har du både mulighed for at tage bus, tog og bil i stedet for fly.
Når du og familien skal på sommerferie, kan I også vælge at fylde bilen og køre til Sydeuropa i stedet for at tage den lange flyvetur til Thailand. Det sparer rigtig meget på CO2-udledningen som belaster klimaet.