Bæredygtighed og miljø er i højsæde disse tider. Dyrk dine grøntsager selv, tilføj dem til aftensmaden og få god smag i munden med god samvittighed.
Ved at indrette dig en køkkenhave og gro dine egne grøntsager, hvad end det er på en altan, i et havebed eller i et højbed, vil du opleve de mange fordele, der er ved at gro dine egne friske fødevarer, som du kan nyde at indtage.
Det kan være en fordel at anvende et højbed eller flere til at dyrke grøntsager i, da det er let at holde styr og orden på dem, hvor du samtidig let kan opdele grøntsagerne og krydderurterne efter deres behov. Hos AmorDesign finder du et væld af flotte, praktiske og vedligeholdelsesfrie højbede.
5 gode grunde til at gro dine egne grøntsager
Der er mange gode grunde til at etablere sig en køkkenhave og dyrke egne grøntsager og krydderurter. Ved at gro dine egne grøntsager kan du i store dele af året nyde godt af dine afgrøder og råvarer – der er mange fordele ved at gro sine egne grøntsager.
#1: Du får helt friske grøntsager
Friske grøntsager direkte fra køkkenhaven smager fantastisk. Der er ikke langt fra køkkenhaven og til bordet. Du kan høste dine grøntsager og krydderurter, lige inden de skal i maden eller serveres som tilbehør.
Det er let og bekvemt og kræver ikke, at du må skynde dig i løbe op i din lokale dagligvarebutik for at købe den pose gulerødder, du glemte at lægge i kurven, da du handlede tidligere på dagen.
#2: Du sparer penge
Ved at gro dine egne grøntsager og krydderurter vil du spare penge. Mange grøntsager er langt billigere at dyrke selv end at købe i dagligvarebutikker. Du sparer også penge ved kun at anvende de afgrøder du tager fra køkkenhaven, i stedet for at indkøbe for store mængder, som alligevel ikke bliver brugt.
#3: Det er klimavenligt og godt for miljøet
Langt de fleste råvarer transporteres på tværs af kloden i fly, med båd eller i lastbiler, hvilket udleder CO2. Ved at dyrke og spise dine egne grøntsager, som er lokalt fremstillet, bidrager du til at mindske udledningen af CO2.
#4: Stress af og få frisk luft og motion
Undersøgelser viser at havearbejde har en positiv og afstressende indvirkning på mennesker. Dertil får du motion og frisk luft ved at lave havearbejde, hvilket er godt for helbredet. Du forbrænder omtrent 80 til 130 kalorier ved at udføre havearbejde i 20 minutter.
#5: Få godt kendskab til råvarer
Ved at dyrker dine egne grøntsager, vil du få viden om, hvordan grøntsager ser ud fra naturen af, og hvad der reelt er økologisk. Når grøntsager præsenteres i dagligvarebutikkerne, er det oftest pakket i plastik og pudset, så de skinner.
Hvis du har børn, så tag dem med i haven og lær dem om naturen. Lad dem gro deres egne jordbær, så de kan få en idé om, hvordan naturen virker.