Festivalsæsonen nærmer sig, hvilket betyder at du skal til at gøre klar til årets fest. Er du i tvivl om hvad du skal medbringe på festivalen, kan du med fordel læse med her.
Fælles for alle de ting vi lister i denne guide er, at kvalitet og holdbarhed går hånd i hånd. Køb godt, tag med hjem efter endt festival og undgå miljøskader. Det er klimavenligt, at genbruge dit campingudstyr og en tur under haveslangen, så er det meste faktisk så godt som nyt igen.
Udover at trække i det moderigtige festival tøj, er der også andre ting som er lige så smarte og ikke mindst praktiske at have med sig på festival. Hvad end du skal på Roskilde Festival, til Smukfest eller på en af de mindre festivaler, såsom Wonderfestiwalll er det en god idé, at tænke praktisk.
Her får du en pakkeliste over 5 musthaves udover alkohol, sommer og sol, som du og dine venner vil være taknemlig for at have medbragt på årets festival.
#1: Regntøj og gummistøvler
Lige meget om du skal være afsted i en hel uge, eller blot tre dage er regntøj og gummistøvler en nødvendighed når du skal på festival i Danmark. Det danske vejr er lunefuldt, så man kan aldrig gøre sig sikker på det.
Derfor bør du investere i en god regnjakke med dertilhørende regnbukser og gummistøvler, så du ikke går hen og bliver kold og våd under en koncert med din yndlingskunstner. Regntøj er ikke kun praktisk, men også moderigtigt hvad angår festivalmode.
Vask dit regntøj og dine gummistøvler når du kommer hjem og hæng til tørre. Så er det klar igen til næste år.
#2: Trækvogn
Ved at medbringe en trækvogn på festivalen, vil du kunne transportere alt din og dine venners bagage fra I står ud af toget og ned til jeres teltplads. På den måde slipper I for at slæbe jer skæve i ryggen.
En trækvogn er særligt god, hvis du skal på Roskilde festival, da én kan stå og holde al bagagen i trækvognen, mens de andre løber hen til den ønskede teltplads. Derudover er den eminent til at hente forsyninger ved den lokale købmand. Du kan finde den perfekte trækvogn til festivalen her.
#3: Campingstol
Når du skal på festival er et musthave en campingstol, hvis ikke flere. Det er hyggeligt at sidde i græsset, men i længden kan det godt blive lidt hårdt for kroppen, hvorfor det kan være rart med en stol.
En campingstol er let at klappe sammen, tage under armen og transportere, hvortil den har en smart funktion; kopholderen – så ved du altid hvor din øl er.
Det er en misforståelse at campingstole ikke holder længe. Det kan de faktisk godt. Købe bedre og pas på dine ting. Du kan også sagtens reparere med gaffatape, skulle noget knække eller flænse og så er din stol så god som ny – og ser smart ud med patina.
#4: Solcreme
En vellykket festival indeholder sol og sommer, hvorfor det er vigtigt at du husker at medbringe rigeligt med solcreme, så du undgår at blive rød. Ved dagligt at anvende solcreme beskytter du dig selv mod solens stråler, hvorfor du roligt kan bevæge dig ud og danse til din yndlingsmusik.
Änglamark laver ret fantastiske solcremer – hop et smut i brugsen og tjek deres udvalg, fremfor at tage dine dyre mærkevarer med på festivalen.
#5: Hat og solbriller
Når det er sommer og solen skinner ned på festivalpladsen er det en god idé at have medbragt et par solbriller og en hat. Ved at tage et par smarte solbriller, en bøllehat eller kasket på er du ikke kun praktisk, men også moderigtig i dit festivalstøj.