Når snakken falder på klima og miljø, er der ikke ret mange, som snakker om underholdning, hobbyer og fritidsaktiviteter. Måske lige med undtagelse af udlandsrejser, hvor der bliver snakket om, at vi flyver for meget. Men det belaster selvfølgelig også miljøet, når vi fx køre lange ture i vores bil for at komme steder hen herhjemme i Danmark.
I dette indlæg får du tips og tricks til, hvordan du har det sjovt på en mest miljørigtige måde.
Køb oplevelser og genbrug i stedet for nye ting
Noget af det, der koster rigtigt meget på miljøkontoen, er ”brug og smid væk”-kulturen. Det koster både CO2 og ressourcer samt forurener med kemikalier, når man producerer ting. Derfor er det altid bedre, at du køber oplevelser for dine penge, end at du shopper nye ting for dem.
For mange handler shoppeture med cafébesøg lige så meget om oplevelsen og hyggen, som det gør om indkøbende. Og selve indkøbene handler lige så meget om spændingen ved at købe noget lækkert til sig selv, som det handler om at man har brug for det, man køber. Problemet er, at man ofte køber tøj og ting, som man egentlig ikke har behov for.
Det kan du gøre: Drop shoppeturene i bycentrum og IKEA, og smut i stedet på loppemarkeder og i genbrugsforretninger. Og tag mere i teatret, til koncert, i zoologisk have, i biografen og på museum.
Gå efter kvantitet frem for kvalitet
Når du endelig køber fysiske produkter, så gå efter kvalitet. Lad os sige du har 1.000 kr. at spise ude for om måneden. Det kan du enten tage ud og spise på en fin restaurant 1 gang for, eller 5 gange på Mc Donalds for.
Det kan du gøre: Det er bedre for klima og miljø, at du vælger den dyre restaurant. Ift. mængden og kvaliteten af mad, du køber for pengene, er det bedre, at du køber lidt men godt. De gode restauranter køber også som regel råvarer af bedre kvalitet, som fx økologiske varer, hvorfor du hos den dyre restaurant også er med til at støtte bæredygtigt landbrug.
Bliv hjemme med en god bog eller online spil
Uanset hvad – så snart du tager ud af din hjem for at opleve noget, så koster det også på miljø- og klimakontoen. Men så er det jo heldigt, at der også findes mange gode muligheder for underholdning i hjemmet.
Det kan du gøre: Læs en god bog, se en film eller spil et brætspil sammen med vennerne, spil computerspil eller spil på et online casino.
Tænk dig om, når du streamer
Du tænker måske ikke over det, når du tænder for Netflix – men streaming kræver faktisk enormt meget energi. Når du ser en times serie på Netflix, kræver det lige så meget energi, som det kræver at koge 8 liter vand. De datacentre, som Netflix har sat op, og hvor alle deres serier og film ligger, kræver nemlig rigtigt meget strøm og derigennem CO2. Hertil kommer din computer/tablets/telefons strømforbrug, samt det strømforbrug, der er ved transporten af data fra datacentret og til din enhed.
Og det er selvfølgelig ikke kun, når du bruger Netflix, det koster CO2. Det gør al aktivitet på internettet: Når du Googler, ser ting YouTube og bruger sociale medier. Men streaming af videoindhold er noget af det, der koster mest.
Det kan du gøre: Husk at slukke for serier og film, når du ikke længere ser dem. Sluk fx for dem, inden du falder i søvn, så din enhed ikke streamer videre i timevis, mens du sover.